Kort fortalt
Giv dine verdener lokale beboere, færre mærkelige NPC-outfits og mere mening i, hvem du møder på gaden.
Hvad er Kun lokale sims i verdener?
Hvorfor står naboen fra Willow Creek og vader rundt i Sulani? Har alle fået det samme afbudsrejsetilbud?
Sim Spawn Overhaul er et mod af lotharihoe, der ændrer, hvilke sims spillet vælger som forbipasserende og gæster på offentlige grunde.
Du kan holde forbipasserende i deres egen verden og lade lokale beboere blive foretrukket på eksempelvis barer. Moddet kan også erstatte tilfældige NPC-outfits med simmens hverdagstøj, stoppe forbipasserende i voldsomt vejr og lade herreløse dyr dukke op uden for Brindleton Bay.
Derfor er den fed
- Det er nemmere at leve sig ind i spillet, når dem, du møder, faktisk bor i området. Især hvis du har brugt en hel weekend på at bygge dit save og fordele familierne mellem verdenerne.
- Du får mere følelsen af et lokalt nabolag, hvor du genkender folk. Og muligheden for at bruge NPC’ernes hverdagstøj er ret rar, hvis du allerede har været i CAS og reddet dem fra spillets tvivlsomme modesans.
Det skal du være obs på
- Moddet fungerer med grundspillet. Funktioner med dyr og bestemte verdener kræver de tilhørende pakker.
- Åbn snydekonsollen, og skriv
testingcheats true. Hold derefter Shift nede, mens du klikker på en postkasse. - Find indstillingerne under Lotharihoe Mod Settings › Sim Spawn Overhaul.
- Lokale forbipasserende og lokale gæster på offentlige grunde er separate indstillinger. Gæsteindstillingen prioriterer lokale sims, men udelukker ikke alle andre.
- Animals Everywhere er slået fra som standard. Aktivér den, hvis du vil have herreløse dyr og hundeluftere i flere verdener.
- Nogle rettelser er altid aktive og kan ikke slås fra i menuen.
Sådan installerer du Kun lokale sims i verdener
- Klik på download-knappen nederst og hent filerne hos modderen.
- Pak .zip-filen ud (højreklik › Udpak alle på PC, dobbeltklik på Mac).
- Læg filerne i
Dokumenter › Electronic Arts › The Sims 4 › Mods. Modden indeholder en.ts4script-fil, så den må højst ligge én mappe nede i Mods, og du skal slå Script-mods tilladt til. - Slå Aktivér custom content og mods til under Spilindstillinger › Andet, og genstart spillet.
Første gang? Vi har en trin-for-trin guide til PC og Mac med billeder og fejlfinding.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan installerer jeg Kun lokale sims i verdener?
Hent filen hos modderen, pak den ud og læg den i Mods-mappen. Slå mods til i spilindstillingerne. Se vores guide til at installere mods for PC og Mac.
Virker Kun lokale sims i verdener på PlayStation eller Xbox?
Nej. Mods og CC virker kun på PC og Mac. På konsol kan du bruge snydekoder og Galleriet – se vores snydekoder-guide.
Hvad gør jeg, hvis Kun lokale sims i verdener ikke virker efter en opdatering?
Tjek at mods stadig er slået til, slet filen localthumbcache.package, og hent den nyeste version af modden hos modderen. Mange mods skal opdateres efter hver Sims-patch.
Download Kun lokale sims i verdener
Lavet af lotharihoe. Du sendes over til modderens egen side, så de får æren (og klikkene).
Plumbob.dk hoster ingen filer. Vi linker altid direkte til modderen, så du får den nyeste version.



