Kort fortalt
Giv dine sims mere realistiske graviditeter og fødsler med scanninger, hjemmefødsler, kejsersnit og en fødselspartner.

Hvad er Realistiske fødsler?
Sims-hospitalets fødselsmaskine ligner noget, der burde have en nødstopknap. PandaSama har heldigvis lavet et alternativ.
Realistic Childbirth Mod gør graviditeten og fødslen mere detaljeret. Dine sims kan få en ultralydsscanning, føde vaginalt på hospitalet, få kejsersnit eller vælge en hjemmefødsel. Der er også mulighed for vandfødsel med en jordemoder.
Under fødslen kan en fødselspartner støtte din sim med blandt andet rygmassage. Moddet tilføjer også brystpumper og modermælkserstatning, så der er mere at spille med, når babyen er kommet.
Modden bliver hele tiden udvidet. Der er kommet amning, fravænning af småbørn, blodprøver, gynækologiske undersøgelser og endda en sygeplejeskole til dine sims, så du kan blive jordmødre.
Derfor er den fed
- Hvis du elsker at spille med familier, får du langt mere ud af både ventetiden og selve fødslen. Scanningsbilledet kan gemmes, partneren kan være med, og fødslen bliver noget, du faktisk spiller igennem.
- Det giver plads til forskellige familiehistorier. Hjemmefødsel med jordemoder eller fødsel på hospitalet? Du kan vælge det forløb, der passer til din sim. Og hvis du spiller en legacy, har du nu endnu en grund til at tage 400 screenshots af den samme familie.
Det skal du være obs på
- Moddet kræver Get to Work. Det gælder også hjemmefødsler.
- Aftal fødselsmetoden via Call Obstetrician under Home på telefonen. (Mange glemmer!)
- Flere handlinger kræver en fødselspartner. Brug Ask to accompany Childbirth, inden fødslen.
- Fødslen kan tage op til to sim-dage. Du kan springe ventetiden over i Childbirth Settings.
- Fødselskomplikationer kan slås fra i indstillingerne.
- Fjern gamle modfiler, før du installerer en opdatering.
Sådan installerer du Realistiske fødsler
- Klik på download-knappen nederst og hent filerne hos modderen.
- Pak .zip-filen ud (højreklik › Udpak alle på PC, dobbeltklik på Mac).
- Læg filerne i
Dokumenter › Electronic Arts › The Sims 4 › Mods. Modden indeholder en.ts4script-fil, så den må højst ligge én mappe nede i Mods, og du skal slå Script-mods tilladt til. - Slå Aktivér custom content og mods til under Spilindstillinger › Andet, og genstart spillet.
Første gang? Vi har en trin-for-trin guide til PC og Mac med billeder og fejlfinding.
Videoen indlæses fra YouTube, når du trykker afspil. Læs mere
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan installerer jeg Realistiske fødsler?
Hent filen hos modderen, pak den ud og læg den i Mods-mappen. Slå mods til i spilindstillingerne. Se vores guide til at installere mods for PC og Mac.
Virker Realistiske fødsler på PlayStation eller Xbox?
Nej. Mods og CC virker kun på PC og Mac. På konsol kan du bruge snydekoder og Galleriet – se vores snydekoder-guide.
Hvad gør jeg, hvis Realistiske fødsler ikke virker efter en opdatering?
Tjek at mods stadig er slået til, slet filen localthumbcache.package, og hent den nyeste version af modden hos modderen. Mange mods skal opdateres efter hver Sims-patch.
Download Realistiske fødsler
Lavet af Pandasama. Du sendes over til modderens egen side, så de får æren (og klikkene).
Plumbob.dk hoster ingen filer. Vi linker altid direkte til modderen, så du får den nyeste version.



