Kort fortalt
Slagsmål, mord, bander og politi. Extreme Violence lader dine sims gå helt amok og få et ry, som resten af byen husker.

Hvad er Vold i Sims 4?
Kan du huske, da vi fjernede stigen fra poolen? Extreme Violence er til dig, der stadig spiller lidt sådan.
Moddet fra SACRIFICIAL tilføjer voldelige handlinger, våben og over 40 måder at slå sims ihjel på. Du kan starte slagsmål, slutte dig til en bande og gøre din sim til en person, resten af byen frygter.
Andre sims reagerer på det, de ser. Vidner kan tilkalde politiet, din sim kan blive anholdt, og volden kan give et elendigt ry. Nyhedsmedier kan også dukke op og rapportere fra gerningsstedet. Så meget for at holde lav profil.
Derfor er den fed
- Du får noget at bruge din skurk til, når du har lavet vedkommende i CAS. Det passer til krimihistorier, hævntørstige sims og saves, hvor du bare vil se, hvor galt det kan gå.
- Reaktionerne gør en forskel. Et slagsmål eller et mord kan få både vidner, politi og dårligt ry med i historien, så der sker mere end selve angrebet.
- Du kan også justere de automatiske handlinger. Det er meget rart at kunne bestemme, om naboen skal være irriterende eller decideret livsfarlig.
Det skal du være obs på
- Moddet indeholder grafisk vold, blod og brutale dødsfald.
- Tjek indstillingerne for automatiske mord og ikke-dødelig vold, før du spiller videre.
- Du kan beskytte udvalgte sims med Protect This Sim From Murder/Death.
- Handlinger med skydevåben kræver som udgangspunkt det passende våben og ammunition. Kravet kan slås fra i indstillingerne.
- Pak downloadet ud, og læg filerne højst én undermappe nede i Mods. Aktivér både mods og script-mods, og genstart spillet.
- Tjek modderens opdateringsstatus efter en spilpatch, og fjern gamle modfiler, når du installerer en ny version.
Sådan installerer du Vold i Sims 4
- Klik på download-knappen nederst og hent filerne hos modderen.
- Pak .zip-filen ud (højreklik › Udpak alle på PC, dobbeltklik på Mac).
- Læg filerne i
Dokumenter › Electronic Arts › The Sims 4 › Mods. Modden indeholder en.ts4script-fil, så den må højst ligge én mappe nede i Mods, og du skal slå Script-mods tilladt til. - Slå Aktivér custom content og mods til under Spilindstillinger › Andet, og genstart spillet.
Første gang? Vi har en trin-for-trin guide til PC og Mac med billeder og fejlfinding.
Videoen indlæses fra YouTube, når du trykker afspil. Læs mere
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan installerer jeg Vold i Sims 4?
Hent filen hos modderen, pak den ud og læg den i Mods-mappen. Slå mods til i spilindstillingerne. Se vores guide til at installere mods for PC og Mac.
Virker Vold i Sims 4 på PlayStation eller Xbox?
Nej. Mods og CC virker kun på PC og Mac. På konsol kan du bruge snydekoder og Galleriet – se vores snydekoder-guide.
Hvad gør jeg, hvis Vold i Sims 4 ikke virker efter en opdatering?
Tjek at mods stadig er slået til, slet filen localthumbcache.package, og hent den nyeste version af modden hos modderen. Mange mods skal opdateres efter hver Sims-patch.
Download Vold i Sims 4
Lavet af Sacrificial. Du sendes over til modderens egen side, så de får æren (og klikkene).
Plumbob.dk hoster ingen filer. Vi linker altid direkte til modderen, så du får den nyeste version.



